Home » Om lejren

Skåstrup Strand Lejren

Skåstrup Strand Lejren ligger tæt ved skov og strand med direkte adgang til en god og børnevenlig badestrand med badebro. Fra lejren er der udsigt over Lillebælt og Kattegat, og man kan se til Jylland og Æbelø.

Lejren ligger 8 km vest for Bogense, hvor I kan købe dagligvarer. Har I behov for mange varer, er der aftalt udbringning ved større køb med supermarkedet Meny i Bogense, tlf. 64812145. Læs mere om Meny ved at klikke her.

Der er desuden også fibernet på lejren.

Der er handicap-parkering. Fliserne er hævet til niveau med indgangsdøren.

Stor naturgrund

Lejren ligger på en 10.000m2  stor naturgrund, der er beplantet med hybenroser.

Grunden er udstyret med fodboldmål og gynger og indrettet med en hyggelig bålplads.

Selve lejrbygningen ligger med en smuk udsigt over vandet.

Klik her og se billeder af den smukke naturgrund og stranden.

Store fælleslokaler

Lejren er velegnet til lejrture, kurser, workshop eller en familiefest. Der er gode og rummelige fællesområder, et nyrenoveret køkken med gaskomfur med 6 blus, industriovn, opvaskemaskine, mikroovn samt vaskemaskine.

Der er AV-udstyr med teleslynge til rådighed.

Lejren har service til 100 personer og 64 sovepladser.

Klik her og se billeder af fællesarealerne.

Velholdt bygning

Lejren bliver løbende passet og vedligeholdt, og vi forventer selvfølgelig, at vores gæster også passer godt på lejren under besøg (se vores ordensregler). Det betyder, at du er sikker på, at lejren og indbo virker, når du er der.